Haugårdvej 9

Velkommen til Haugårdvej 9!

Haugårdhus er et socialpædagogisk opholdssted og et opholdssted for unge med problemer. Vi et botilbud i Jylland, der er inddelt i tre afdelinger, hvoraf Haugårdvej 9 er én af vores afdelinger.

På Haugårdhus 9 har vi plads til 9 unge. Vi har fleksible pladser i forhold til serviceloven § 66 og § 107.

Opholdssted med miljøterapeutisk tilgang

På Haugårdvej arbejder vi generelt systemisk og miljøterapeutisk. Derfor tilbyder vi hos Haugårdvej 9 også miljøterapeutisk behandling til unge med problemer og/eller psykiske lidelser.

En af hjørnestenene ved miljøterapeutisk behandling er at SE, HØRE OG FORSTÅ de unge. Samtidig foregår det pædagogiske arbejde i kærlige relationer i et ikke konfronterende miljø.

Vi tager udgangspunkt i de unge

På Haugårdhus tager vi til enhver tid udgangspunkt i den aktuelle gruppe af unge mennesker.

Vi har en god unge-kultur, hvor vi laver pædagogiske aktiviteter sammen med de unge både på Haugårdhus og på oplevelsesture udenfor huset.

​Derudover tager vi også individuelt hensyn til den enkelte unge, der oplever problemer eller som er berørt af en form for psykisk lidelse. Det gør vi ved at prioritere at skabe tid til fordybelse med den enkelte unge. I relationen med den enkelte unge vægter vi i høj grad også at skabe refleksion i forhold til fællesskabet og det at agere i en gruppe med andre unge.

Vi mener nemlig, at det skaber det bedste udgangspunkt for, at vi kan støtte den unge i at kunne overskue de daglige praktiske gøremål – både i fællesskab med andre og alene. Som led i det skaber vi selvfølgelig en hverdag med strukturerede og faste rammer ud fra en miljøterapeutisk tankegang, hvor vi gør det, vi siger vi gør.

Kontaktinformation

Adresse: Haugårdvej 9, 9632 Møldrup.
Telefon: (+45) 86 69 27 31.

Skulle du have spørgsmål til Haugård 9, eller vil du vide mere om stedet, er du altid velkommen til at kontakte os.

Du kan også læse mere om hverdagen på Haugårdvej 9, personalet, vores sundhedspolitik og meget mere her på siden.