Takster for ophold på Haugårdhus
Taksten på Haugårdhus afhænger af afdeling, tilbudstype og den støtte, den enkelte unge har behov for.
Vi ønsker en tydelig og gennemsigtig dialog med kommunen om økonomien omkring den unges tilbud. Derfor oplyses taksten for de enkelte afdelinger nedenfor.
Haugårdvej
Døgndækket socialpædagogisk tilbud for unge fra 13 år samt ungestøtte og § 107 botilbud for unge over 18 år.
Månedlig takst 2026:
→ Læs mere om Haugårdvej
Nørregade
Døgndækket socialpædagogisk tilbud og botilbud for unge og unge voksne.
Månedlig takst 2026:
→ Læs mere om Nørregade
Hjedsvej
Et særligt støttet tilbud med høj grad af individuel støtte.
Takst: Individuelt vurderet
Taksten fastsættes på baggrund af den unges konkrete behov og det aftalte støtteomfang.
→ Læs mere om Hjedsvej
Øvrige økonomiske oplysninger
Ud over den månedlige takst kan der i forbindelse med den unges ophold være behov for at aftale andre ydelser og udgifter med kommunen.
Hjemmeskole og dagsbeskæftigelse
Haugårdhus kan tilbyde hjemmeskole på folkeskoleniveau, når det vurderes at være den rette løsning for den unge.
Vi kan desuden tilbyde dagsbeskæftigelse i en overgangsperiode, hvis den unge endnu ikke er klar til at starte i et andet relevant tilbud. Formålet er at skabe en meningsfuld og struktureret hverdag, mens der arbejdes på at finde det rette tilbud og den gode opstart.
Disse tilbud aftales og afregnes særskilt med kommunen.
Støttet og overvåget samvær
Haugårdhus kan tilbyde støttet og overvåget samvær, når der er behov for det som en del af indsatsen omkring den unge.
Samværet tilrettelægges med udgangspunkt i den unges behov og de aftaler og mål, der er fastlagt omkring samværet. Formålet er at skabe trygge og forudsigelige rammer for kontakten mellem den unge og dennes familie eller øvrige netværk.
Støttet og overvåget samvær aftales og afregnes særskilt med kommunen.
Indflytning og personligt indbo
Når en ung flytter ind på Haugårdhus, ønsker vi, at værelset bliver den unges eget sted.
Vi lægger vægt på, at den unge får mulighed for at sætte sit personlige præg på værelset og skabe en base, hvor han eller hun kan føle sig hjemme. Derfor har den unge også mulighed for at medbringe og anskaffe egne møbler og personlige ejendele, som kan tages med videre ved fraflytning.
I forbindelse med indflytning forventer vi, at kommunen bevilger et indflytningsbeløb svarende til KL’s gældende takst. Beløbet anvendes til den unges indflytning og personlige indretning af værelset.
Vi ser indflytningen som mere end blot en praktisk overgang. Det er den unges hjem, og derfor er det vigtigt for os, at den unge får mulighed for at skabe et sted, der føles personligt og trygt.
Dialog om den konkrete indsats
Taksten skal ses i sammenhæng med den indsats og de rammer, der tilbydes den enkelte unge.
I forbindelse med visitation er vi derfor åbne om både støttebehov, indsats og økonomi, så der er en fælles forståelse mellem Haugårdhus og kommunen.