En borgers erindringer

En borgers erindringer

Den fornemmeste tilbagemelding, man som opholdssted kan få, kommer fra dem, det hele handler om – de anbragte børn og unge. Derfor er Haugårdhus stolte over at have modtaget nedenstående skriv fra en tidligere anbragt:

“Haugårdhus har været mit hjem i 12 år, fra 11-23 år, som jeg tænker tilbage på som en god tid. Jeg er overbevist om, at havde jeg ikke fået den støtte som jeg fik derfra, så var jeg ikke endt her jeg er i dag. Selvfølgelig har min vilje og stædighed også noget at sige dertil, som dette citat siger “Tag ansvar for dit liv. Kun du selv kan bringe dig til dine mål, ingen andre”. Men det er helt sikkert at pædagogerne og lederen har givet mig så meget støtte igennem min tid på H-H at det har styrket mig til at få troen på mig selv til at gå de veje som jeg ført mig hertil.

I dag har jeg som man siger “villa, Volvo og vovse”. Jeg valgte at bruge mine egne erfaringer og har uddannet mig til socialpædagog, min drøm er at arbejde med børn og unge, som jeg kan gøre en forskel for, lige som Haugårdhus har gjort en forskel for mig.”