86 69 27 31​ [email protected]

Visitation​

Visitation

På opholdsstedet Haugårdhus vægtes forældresamarbejde og ungegruppens trivsel højt. En fyldestgørende visitering er grundlaget for, at vores pædagogiske målsætning kan opfyldes.

På Haugårdhus består visitationsudvalget af:

Institutionsleder, afdelingsleder og socialrådgiver

  • Når en sagsbehandler henvender sig til Haugårdhus første gang, henvises denne til en person fra visitationsteamet. Ud fra den første samtale foretages en foreløbig vurdering af, om den unge hører til Haugårdhus’s målgruppe.
  • Hvis dette er tilfældet tilsendes relevante papirer på den unge til Haugårdhus samt handleplan, hvis en sådan er udarbejdet.
  • Når visitationsteamet har gennemlæst sagen, vurderes det om den unge passer ind i Haugårdhus´s målgruppe, samt nuværende ungegruppe.
  • Er dette tilfældet sætter visitationsteamet sig sammen og laver en realistisk behandlingsplan for den unge for de første par måneder. Denne behandlingsplan sendes efterfølgende til sagsbehandleren.
  • Godkender sagsbehandleren i kommunen behandlingsplanen, aftales  hvornår vedkommende kan komme til et møde på Haugårdhus. Visitationsudvalget deltager i dette møde.
  • Hvis der fortsat er enighed mellem kommunen og Haugårdhus om, at den unge skal anbringes på Haugårdhus, aftales møde for, hvornår den unge og forældrene kan komme og se Haugårdhus.
  • Når den unge og forældrene har set Haugårdhus aftales det, at man snakker sammen efter et par dage, dette for at give den unge og forældrene mulighed for at bearbejde indtrykkene fra besøget. Desuden opfordres den unge og forældrene til at kigge på Haugårdhus’s hjemmeside og facebookside for at søge flere oplysninger om Haugårdhus.  Den unge er endvidere velkommen til at kontakte lederen, hvis der skulle opstå spørgsmål efter besøget.
  • Hvis den unge, forældrene og sagsbehandleren giver udtryk for, at den unge skal indskrives på Haugårdhus, aftales en dato for indskrivning.