86 69 27 31​ [email protected]

Psykiatrisk behandling

Psykiatrisk behandling på opholdssted for børn og unge

Leder du efter et opholdssted, som tilbyder psykiatrisk behandling? Haugårdhus er en døgninstitution, der tilbyder terapeutisk behandling af børn og unge. Vi holder til i Midtjylland, men beboerne er fra hele Jylland.

Psykosocial rehabilitering og psykiatrisk behandling

 

​​Haugårdhus består af to afdelinger. Et opholdssted på Haugårdvej 9 for børn og unge i alderen fra 13 til 23 år samt et efterværns– og § 107-botilbud for unge i alderen fra 18 til 34 år på Gl. Århusvej i Viborg. Nogle af de unge bor i egen lejlighed med støtte fra Haugårdhus.

Beboerne har ofte mistillid til voksne på grund af svigt i deres opvækst. Den manglende omsorg har ført til store tab og traumer. Derfor arbejder vi ud fra en miljøterapeutisk og systemisk tilgang, hvor vi samtidig sætter familiesamarbejdet meget højt.

De unge kan lide af for eksempel ADHD, borderline, GUA, bipolar lidelse og skizofreni. Dertil kommer, at de er følelsesmæssigt skadede og har tilknytnings- og kontaktforstyrrelser. Nogle er forstyrret i både tanke- og følelsesliv.

Vi tilbyder psykiatrisk behandling og psykosocial rehabilitering, og vi arbejder målrettet ud fra en udviklingsplan. Samtidig får de hjælp til skole og uddannelse samt til at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kontakt os for at få mere at vide om Haugårdhus

​​

Du er meget velkommen til at få mere information om Haugårdhus og om psykiatrisk behandling med videre.

Du kan ringe på telefon 86 69 27 31​ for at få en snak, eller du kan skrive til os på e-mail [email protected].